3.9.07

Er den globale opvarmning et sikkerhedsproblem?





Klimaforandringer er et fokuseret emne for tiden.
Der forskes på livet løs i klimaændringer og et panel under FN er igang med at samle viden om både årsager til klimaændringerne samt fokuseringer på løsninger til at afhjælpe konsekvenserne i tide.

Afgørende er det, at man påregner med en temperatur stigning på mellem 2 - 4 C over de næste 100 år. De fleste forventer at det sker gradvis og ikke på een gang.
Desuden regner man med at der sker en havstigning på mellem 20 - 40 cm indenfor de næste 100 år. Nogle videnskabsforl forventer at det vil medføre miljøflygtninge på omkring 7 mill. mennesker om året sat i forhold til at der p.t. er en krisemigration på 19 mill menneser om året som følge af vandmangel og ørkenspredning samt vandforurening.

Løsningen er i tide planlægning af energisikkerheden så man får en større andel af vedvarende energi og en moderne udnyttelse af A-kraft, så man mindsker afhængigheden af Rusland, Venezuela og Mellemøsten, som alle truer leveringssikkerheden efter de bedste mafia-metoder.

Kapacitetsopbygning og sikkerhed for udnyttelse af ny øknologi er vejen frem.
Debatten kan fortsætte her. Men læs bare et kort nyhedsbrev fra DIIS om at holde hovedet koldt


Men før den debat kan tage et reelt afsæt, så må man først undersøge om temperatur-målingerne er reelle?

1. Målestationerne er flyttet fra landzone til byzone

2. Temeperaturmålingernes kallibreringer har ændret sig som følge af indførsel af nye teknologier, hvilket gør tidsmålinger usammenliglige.

3. De matematiske allegoritmer er ændret i klima modellerne, så usikkerhederne på data har flyttet sig. Man er måske blevet mere nøjagtige i temeperatur målingerne, men på hvilket tidspunkt af dagen og året er de foretaget!

4. De videnskabelige teorier er ændret og paradigmeskift har fundet sted i fokuseringen på klimaændring ialt 6 gange fra 1905!

5. Helt nye typer indflydelsesfaktorer er dukket op. Jeg tænker her på nye tanker på skovdyrkning og beskyttelse af skove m.v.

6. De allerede iværksatte udviklingsveje for begrænsning af CO2-udledning via politiske beslutninger har også ændret sammenlignings grundlagt for klimaændringer.

7. Økonomiske interessser i øget beskæftigelse og udnyttelse af knappe energi ressourcer har ændret sig imod bæredygtig udviklings konceptet.

og mange mange flere faktorer som f.eks. ørkenspredning, vandmangel og kamp om mine eksploatering i grænseområder eller hos oprindelige folk, som slet ikke har de samme interesser som modernitetens mennesker.