Er den globale opvarmning et sikkerhedsproblem?

Klimaforandringer er et fokuseret emne for tiden.
Der forskes på livet løs i klimaændringer og et panel under FN er igang med at samle viden om både årsager til klimaændringerne samt fokuseringer på løsninger til at afhjælpe konsekvenserne i tide.

Afgørende er det, at man påregner med en temperatur stigning på mellem 2 - 4 C over de næste 100 år. De fleste forventer at det sker gradvis og ikke på een gang.
Desuden regner man med at der sker en havstigning på mellem 20 - 40 cm indenfor de næste 100 år. Nogle videnskabsforl forventer at det vil medføre miljøflygtninge på omkring 7 mill. mennesker om året sat i forhold til at der p.t. er en krisemigration på 19 mill menneser om året som følge af vandmangel og ørkenspredning samt vandforurening.

Løsningen er i tide planlægning af energisikkerheden så man får en større andel af vedvarende energi og en moderne udnyttelse af A-kraft, så man mindsker afhængigheden af Rusland, Venezuela og Mellemøsten, som alle truer leveringssikkerheden efter de bedste mafia-metoder.

Kapacitetsopbygning og sikkerhed for udnyttelse af ny øknologi er vejen frem.
Debatten kan fortsætte her. Men læs bare et kort nyhedsbrev fra DIIS om at holde hovedet koldt


Men før den debat kan tage et reelt afsæt, så må man først undersøge om temperatur-målingerne er reelle?

1. Målestationerne er flyttet fra landzone til byzone

2. Temeperaturmålingernes kallibreringer har ændret sig som følge af indførsel af nye teknologier, hvilket gør tidsmålinger usammenliglige.

3. De matematiske allegoritmer er ændret i klima modellerne, så usikkerhederne på data har flyttet sig. Man er måske blevet mere nøjagtige i temeperatur målingerne, men på hvilket tidspunkt af dagen og året er de foretaget!

4. De videnskabelige teorier er ændret og paradigmeskift har fundet sted i fokuseringen på klimaændring ialt 6 gange fra 1905!

5. Helt nye typer indflydelsesfaktorer er dukket op. Jeg tænker her på nye tanker på skovdyrkning og beskyttelse af skove m.v.

6. De allerede iværksatte udviklingsveje for begrænsning af CO2-udledning via politiske beslutninger har også ændret sammenlignings grundlagt for klimaændringer.

7. Økonomiske interessser i øget beskæftigelse og udnyttelse af knappe energi ressourcer har ændret sig imod bæredygtig udviklings konceptet.

og mange mange flere faktorer som f.eks. ørkenspredning, vandmangel og kamp om mine eksploatering i grænseområder eller hos oprindelige folk, som slet ikke har de samme interesser som modernitetens mennesker.

Ny Branding af SE-netværket og netværks ITstrategi: Ny Branding af SE-netværket og netværks IT-strategi: Se WEB2.0-konceptet

Ny Branding af SE-netværket og netværks ITstrategi: Ny Branding af SE-netværket og netværks IT-strategi: Se WEB2.0-konceptet
Fysiske Netværk.

Regionalt Væksttopmøde den 21. maj 2007

Det nyoprettede Væksthus Hovedstadsregionen havde inviteret til Væksttopmøde den 21. Maj 2007 kl. 8 - 13 på Fruebjergvej 3,2100 Kbh.Ø.
Kommunernes Landsforening havde sammen med Staten i løbet af 1. halvår iværksat en overgangsordning på 3 år med opbygning af 5 Regionale Væksthuse og med Kommunale aftaler om at videreføre erhvervsfremme i de lokale Erhvervsservice centre. Men endnu har alle kommuner ikke besluttet sig for medlemsskab bl.a. mangler Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune at beslutte sig for hvordan de vil gribe Erhvervsfremme-opgaven an.
Forskellige initiativer er iværksat bl.a. Erhvervsservice Nordsjælland med Helsingør, Hillerød og Hørsholm som initiativtager med C4 Videnscenter.
På Vestegnen har 9 Kommuner iværksat Iværksætter Kontaktpunkt.
I Ballerup, Glostrup og Herlev har man iværksat Ny Erhvervsalliance.
På Bornholm er de igang med opbygning af et videnscenter.
Og sådan er der grøde overalt i Danmark m.h.t Vækstcentre især de 5 regionale hvor Nordjylland og Midtjylland er de sidste initiativer som kommer op at stå i løbet af i år. Det er vigtigt her at få de rigtige partnerskaber på plads!

Eneretssystemet er vigtig for alle videnssamfund!

Grundlaget for vores velstand er ikke alene maskiner og bygninger, men i stigende grad viden og kompetencer.

De immaterielle aktiver får større vægt.

Allerede i dag er over halvdelen af bruttonationalproduktet videnbaseret i flere OECD lande.

Viden har selvfølgelig altid været vigtig.

Men hastigheden, hvormed vi producerer og spreder viden og omsætter den i varer og ydelser, er forøget betydeligt.

Eneretssystemet med patenter, varemærker og design har i mere end hundrede år været et af de vigtigste redskaber til beskyttelse af ny viden.

I vidensamfundet er det endnu vigtigere at have et velfungerende eneretssystem.
Eneretten får altså øget betydning.

Eneretten får også en ny betydning.
Når den internationale samhandel stiger, så skal det også være muligt at opnå eneretsbeskyttelse på tværs af grænserne.

Når nye brancher vokser frem, så skal systemet også kunne imødekomme deres behov for at beskytte innovationer.

Det gælder fx bioteknologi og software.

Vi venter stadigvæk på en lettere adgang til at få oprette patenter i alle EU-lande samtidig ved en let administrativ og relativ billig proces.

Rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP) (2007-2013)

Europaparlamentet og Rådet har færdigbehandlet et nyt rammeprogram
for innovation og konkurrenceevne!

For at bidrage til målene i den fornyede Lissabon-strategi og således stimulere vækst og beskæftigelse i Europa er der vedtaget et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation for perioden 2007-2013.